Sammen er vi stærke - hele livet

Jeg har gjort fællesskaber til et gennemgående budskab i min valgkamp. Det har jeg gjort, da jeg mener, at fællesskaber er helt centrale i forhold til borgernes trivsel og velvære.

Der vil i alle de forskellige politikker, jeg beskriver, være et gennemgående tema omkring fællesskaber, da jeg mener, det er vigtigt inden for stort set alle områder. Det er vigtigt for børn i børnehaven at føle sig som en del af et fællesskab. Det er vigtigt i skolen. Vi ved, at et barn, der trives, lærer bedst. Og vi ved, at et barn, der føler sig som en del af et fællesskab, trives bedst. 

Når vi i skolen arbejder med børn, der ikke trives, mobber eller bliver mobbet, er den gennemgående problemstilling, at der er et utrygt fællesskab i klassen - at ikke alle føler sig som et vigtigt medlem af fællesskabet.

Det er derfor helt centralt for børns læring, at de er en del af et trygt og godt fællesskab. Det er vigtigt lige fra de er helt små og er en del af babygymnastik, i børnehaven og i skolen.

Men som en klog mand engang sagde, lærer vi hele livet. Det er derfor vigtigt, vi ikke kun har fokus på fællesskabsfremmende tiltag for de yngste. Vi skal have det for børn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre...

Del siden